Stjerneskud og kajkager

Stjerneskud og kajkager

17. marts 2024

Alarmen på min telefon gik klokken 07.00, og jeg var forbavsende frisk. Det var en vindstille dag, hvor solen skinnede, og jeg kunne mærke hvordan foråret var lige rundt om hjørnet. Det måtte være i dag, at vi endelig fik en havørred at se.

Jeg cyklede ned til min ven Christian, som havde varm kaffe på kanden. Vi drøftede vores muligheder, og blev enige om at sætte kurs mod Risskovs kystlinje, og gøre et forsøg på at fange en havørred.

Vi ankom til stranden klokken 09, med fiskeudstyr, waders, kaffe og Føtex morgentilbud, som bestod af 4 rundstykker og to wienerbrød for 30kr. Vi har aldrig haft held med havørredfiskeriet, og i dag var ingen undtagelse. Det ødelagde dog ikke stemningen.

Vi besluttede os for at fange fiskemandens torsdagstilbud på et stjerneskud til 69kr i stedet. Mens vi nød en frokost, ringede Emil, som ville høre om vi ville med ud og lufte båden. Vi drønede til Norsminde havn, men rundede lige Saxild bageren først, hvor vi købte os en kajkage.

Bådmotoren spinnede som en mis, og efter en times tid langs kysten, gik vi atter i havn, og så var den dag veloverstået. Ingen fisk, men rigeligt med kalorier alligevel.